Til 10 personer

Veggie street burger med svampemayo

Vegansk grøntsagsburger med quinoa i en grøn og moderne servering, der kombinerer fylde, smag og sprøde elementer.

Quinoa bidrager med en let nøddeagtig smag og en god struktur, som gør burgeren velegnet til både klassiske burgerserveringer og grønne alternativer i det professionelle køkken.

Ingredienser:
10 stk. Ardo Grøntsagsburger med Quinoa
10 burgerboller
2 avocadoer
Grønne salatblade

Syltede rødløg:
400 g Ardo Rødløg i skiver
100 g rørsukker
1¾ dl vand
¾ dl æblecidereddike
5 kapsler stjerneanis

Svampemayo:
300 g Ardo Svampemix (med Karl Johan)
1 spsk. vegetabilsk olie
100 g Hellmann’s mayonnaise
½ spsk. Ardo Estragon
Salt og cayennepeber

Sådan gør du:

  1. Alle ingredienserne til de syltede rødløg kommes i en gryde og bringes i kog.
  2. Der skrues ned på halv varme, og det småkoger i ca. 15 minutter.
  3. De syltede løg kommes i et glas og afkøles i køleskab, inden de anvendes. Lav dem gerne dagen før de skal bruges.
  4. Svampene ristes af på en pande i ca. 10 minutter ved høj varme, sammen med olie. Evt. overskydende væske sigtes fra.
  5. Svampene køles og kommes i en skål.
  6. De afkølede svampe blendes groft sammen med mayonnaise, og svampemayoen smages til med estragon, salt og cayennepeber.
  7. Grøntsagsburger med Quinoa tilberedes efter anvisningen og serveres i ristede burgerboller, der er smurt med svampemayo.
  8. Der toppes med de syltede løg, salatblade og tynde skiver af avocado.
  9. Serveres straks.