Ingredienser til 40 stk.

Brødstænger med rød pesto

Ingredienser:
30 g gær
6 dl vand
2 tsk. sukker
4 tsk. salt
2 spsk. rapsolie
400 g hvedemel
500 g durummel

Pestofyld:
100 g Frigodan Semidried tomater
100 g Frigodan Grillet peberfrugt i tern
50 g parmesan
40 g mandler
½ dl rapsolie
Salt og peber

Pynt:
100 g revet mozzarella
2 dl sort eller hvid sesam

Sådan gør du:

  1. Smuldr gæren i en skål og rør den ud i vandet. Tilsæt derefter salt, sukker og olie.
  2. Tilsæt de 2 slags mel og ælt ingredienserne sammen på en røremaskine i ca. 10 minutter til dejen er smidig. Tilsæt gerne ekstra mel hvis dejen klistrer.
  3. Dæk skålen til med film og lad dejen hæve i 1 time.
  4. Tø semidried tomater og grillet peberfrugt i tern op.
  5. Blend alle ingredienser til pestoen og smag til med salt og peber.
  6. Ælt dejen igennem med hænderne og del den i to lige store stykker. Rul hvert stykke ud med en kagerulle til en stor aflang firkant.
  7. Tænd ovnen på 225 °C.
  8. Smør pesto på dejen og drys mozzarella oven på pestoen.
  9. Fold 1/3 af dejen ind mod midten og læg herefter den anden 1/3 dej over, så dejen ligger i 3 lag.
  10. Drys mel over dejen, og rul den forsigtigt lidt tyndere med en kagerulle.
  11. Skær 1,5 cm brede strimler af dejen.
  12. Tryk strimlerne i sesam, sno dem og læg dem på en bageplade og bag dem i ca. 15 minutter til de er gyldne.