Til 10 personer

Cremet mexicansk suppe med kylling

Ingredienser:
700 g kylling
Lidt vegetabilsk olie til stegning
75 g Ardo Hvidløg i tern
750 g Ardo Krydderurteblanding a la Mexicana
1½ spsk. paprika
3 ¾ liter vand
¾ liter fløde 38 %
Maizena til jævning
Saft af 3 limefrugter
Salt, peber og hønsebouillon

Ekstra fyld:
2 spsk. Ardo Koriander

Tip!
Tilsæt lidt Ardo Chili i tern, hvis der ønskes et lille ekstra kick i suppen og kom evt. en skefuld creme fraiche på toppen inden servering.

Sådan gør du:

  1. Svits kyllingetern (ca. 1 x 1 cm) i en gryde med lidt olie sammen med hvidløg i tern i ca. 4 min.
  2. Tilsæt Salsa Mexicana mix og paprika, og lad det svitse med i et par minutter.
  3. Tilsæt til sidst vand og fløde, og bring suppen i kog.
  4. Skru herefter ned på lav varme og lad suppen simre i en times tid.
  5. Jævn suppen med maizena og smag til med limesaft, salt, peber og hønsebouillon.
  6. Tilsæt koriander og varm suppen op lige inden servering.