Til 4-6 personer

Parfait is med nødder og lun hindbærsauce

Ingredienser:
Parfait is
1 vaniljestang
50 g rørsukker
4 stk. pasteuriserede æggeblommer
5 dl piskefløde
50 g pistacienødder (kan udskiftes med andre nødder)

Hindbærsauce
200 g Frigodan Hindbær
200 g rørsukker
2 spsk. vand
Den flækkede vaniljestang fra parfait isen.

Da vores hindbær hverken er skyllet eller varmebehandlet, skal de koges i minimum 1 minut for brug. Læs mere om fødevaresikkerhed på Fødevarestyrelsens hjemmeside (fvst.dk).

Sådan gør du:

Parfait is

  1. Flæk og skrab kernerne ud af vaniljestangen (gem vaniljestangen til dessertsaucen).
  2. Tilsæt kernerne sammen med rørsukker og æggeblommer i en skål.
  3. Piske det sammen så massen bliver hvid og tyk.
  4. Pisk fløden til en let flødeskum (den må ikke piskes helt stiv).
  5. Vend flødeskummet sammen med de piskede æggeblommer.
  6. Hak pistacienødder groft og kom dem i bunden af en form.
  7. Tilsæt parfait is og stil på frost i min. 4-8 timer (alt efter formens størrelse).

Hindbærsauce

  1. Alle ingredienserne kommes i en gryde og bringes i kog 2-3 min.
  2. Omrøres jævnligt i gryden og server hindbær dessertsaucen lun til isen.

Andre opskrifter med Frigodan Økologiske hindbær

Hindbærmuffins med frosting

Produkt der indgår i opskriften